Racerne / Border collie.

Border collie.

Historie:
 
Border collien stammer fra grænselandet imellem England og Skotland, hvoraf navnet "Border" kommer fra. Den er fremavlet til at være en selvstændig hund der selv kan hente fårene på lang afstand, men alligevel være lydhør overfor føreren på alle tidspunkter. Border collien er kendt for at være hunden der kan flytte hundrede får med et blik. 


Aktivitetsniveau:
 
En border collie har et højt aktivitetsniveau, og er derfor ikke egnet til førstegangs hundeejere, med mindre at man har sat sig grundigt ind i hvad det kræver. 
 
 
Det er dog ikke nødvendigt at gå mange kilometer hver dag, fordi at man har en border collie. Selvfølgelig skal den ud at gå ture, men det er nærmest umuligt at køre en border collie fysisk træt. Går man ti kilometer den ene dag, vil den have energi til at gå femten kilometer den næste dag. 
 
Der imod er det en race der skal aktiveres og have lov til at bruge hovedet. 10 minutters træning hvor hunden virkelig får lov til at bruge hovedet, kan give utrolig meget på en regnvejrsdag, hvor det ikke er muligt at træne en masse udendørs. 
 
Vi aktiverer blandt andet vores hunde med forskelligt aktivitetslegetøj og spil, hvori man kan gemme godbidder, og hunden skal tænke over hvordan den får godbidderne ud derfra. Ofte spreder vi deres foder ud over græsplænen, så de får brugt næsen. Er det dårligt vejr kan det også gemmes rundt omkring i huset. 
Et kvarters dogfitness træning gør også underværker, idet de både får brugt hovedet, balancen, muskler osv. 
 Efter at de har fået lov til at bruge hovedet er de afslappede og rolige at være sammen med. 
 
Vi ser dog helst at vores hvalpe skal bruges til en eller anden form for træning. 
Det er underordnet om det er lydighed, rally, agility, frisbee, htm, hyrdning eller andet. 
 

Pelspleje:

Border collien kan fåes i flere forskellige pelslængder og et væld af forskellige farver. 
 
Vi avler primært medium og langhårede border collier. 
 
På trods af den lange pels er det begrænset hvor meget pelspleje der er med en border collie. Den skal børstes igennem indimellem, og ellers er det primært i fældningssæsonen at de skal børstes, ligesom alle andre racer. 
 
 
 
Der kan læses mere på :
 
http://www.bordercollieklubben.dk
http://koebhund.dk/border-collie
http://www.hunderacer.info/hunderacer/border-collie/
Kennel Munkholm